Ikon for søg
Besøg af Teater2tusind
Nyheder

Nyheder

Besøg af Teater2tusind

Torsdag d. 11/11 havde skolen besøg af teatertruppen Teater2tusind. To mand høj fremførte de Sofokles klassiske tragedie ”Kong Ødipus” ad to omgange, så alle oldtidskundskabsklasser havde mulighed for at opleve det intense stykke om den gode kong Ødipus. Som en anden detektiv nødvendiggør omstændighederne, at han må optrevle mysteriet om mordet på den gamle konge Laios, desværre kun for at finde ud af, at det er ham selv, der er morderen, og at han fuldstændig uvidende har slået sin far ihjel og fået børn med sin mor.

Stykket blev fremført med stor intensitet, og skuespillerne formidlede historien om Kong Ødipus’ med loyalitet og forståelse for den antikke tragedie. De to skuespillere, der på intet tidspunkt forlod scenen, formåede med ganske få virkemidler at fremstille tragediens personer troværdigt og seriøst, og forestillingen havde elevernes udelte opmærksomhed fra ende til anden.

Teater2tusind opfører Kong Ødipus på Aalborg Katedralskole