Ikon for søg
Første Skoledag
Nyheder

Nyheder

Første skoledag

I dag startede alle vores 1.hf og 1.g-elever på Aalborg Katedralskole. Dagen startede ud med musik, flag, balloner og tale af rektor Christian Warming, hvorefter eleverne kom ud i deres klasser. Her fik de informationer om skolen og IT-systemer og legede forskellige ryste-sammen-lege. Efter en fortjent frokostpause fik de prøvet en omgang lanciers, tegnet i skolegården under nøgleordene "fællesskab, fremtid og forskellighed" og sunget "hvem vil ikke gerne være kat" - som jo passer ganske godt til lejligheden. Til slut spillede discobandet mens eleverne kunne nyde en sval sodavand i det bragende solskinsvejr. Tusind tak til alle tutorerne for deres engagement, og vi glæder os til at se eleverne igen i morgen, hvor alle de 'gamle' har første skoledag.

  • IMG 3300
  • IMG 3304
  • IMG 3307
  • IMG 3338
  • IMG 3351
  • IMG 3393
  • IMG 3454
  • IMG 3516
  • IMG 3527
  • IMG 3557