Churchill-Klubben og besættelsestiden
Hvis du vil lære mere om Churchill-klubben, kan du læse deres historie mere dybdegående via menuen til vestre.
Den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945 påvirkede på mange måder livet på Aalborg Katedralskole.
Mange har hørt om sabotagegruppen, Churchill-Klubben, der hovedsagelig bestod af drenge fra Aalborg Katedralskole – Churchill-Klubben har dannet inspiration for Søren Kragh-Jacobsens film og Bjarne Reuters bog af samme navn ’Drengene fra Sct. Petri.’
Churchill-Klubben ville gennem forskellige aktioner genere den tyske besættelsesmagt og ville gerne fremprovokere et opgør med den danske samarbejdspolitik.
Drengene fra Churchill-Klubben blev fanget i foråret 1942 og idømt hårde straffe – nogle af dem fortsatte dog sabotageaktiviteterne fra fængslet, da de fik savet en af tremmerne over i fængselscellen og kunne snige sig ud om natten.
Omgivelserne var chokerede over afsløringen af Churchill-Klubben – ikke mindst medierne, der under besættelsen var underlagt censur, udtrykte forargelse over klubbens aktiviteter; mens andre var imponerede over, at en flok skoledrenge som de første ydede modstand mod tyskerne, ligesom nogle følte sig inspirerede til selv at gå ind i modstandsbevægelsen.
Den tyske besættelsesmagt var også fysisk til stede på Aalborg Katedralskole. Der var i lange perioder helt frem til befrielsen tyske soldater indkvarteret i skolens gymnastiksale og det kunne føre til sammenstød og ubehagelige episoder.
Aalborg Katedralskole blev af værnemagten opfattet som antitysk og som en kilde til uro, der kunne vanskeliggøre samarbejdspolitikken. Efter Churchill-Klubbens tilfangetagelse fik man derfor rektor Galster fjernet fra skolens ledelse, fordi tyskerne mente, at han havde været med til at tilskynde til modstand mod besættelsesmagten.
Antitysk eller national holdning?
Aalborg Katedralskole var dog ikke sådan at styre og mange elever og lærere fortsatte med antityske aktiviteter og sabotagearbejde, hvilket satte sit præg på dagligdagen på skolen.
Gestapo kom jævnligt på "besøg" på skolen for at lede efter modstandsfolk blandt lærere og elever – det medførte at man lavede et advarselssystem, så de mennesker, der havde noget at frygte, kunne nå at flygte. Samtidig medførte indblandingen i skolens ledelse turbulente forhold og ikke mindre end 3 forskellige lærere nåede efter tur at blive indsat i rektorembedet efter rektor Galster orlov. Samtidig skulle elever og skole prøve at have et almindeligt dagligliv til at fungere med undervisning, lektier og fritidsaktiviteter, når det var muligt trods de restriktioner, som besættelsen medførte.
Efter befrielsen i maj 1945 kunne rektor Galster vende tilbage til skolen og han kunne stolt gå langs rækken af frihedskæmpere fra skolen.
Hvordan skal besættelsestidens historie skrives?
Besættelsestiden har lige siden befrielsen haft en vigtig plads i den danske historie – samtidig bliver besættelsestidens historie også brugt i politiske sammenhænge, når man f.eks. diskuterer berettigelsen af at gribe til våben mod diktatorer og myndigheder, der ikke respekterer menneskerettighederne.
Ligeledes har det været diskuteret, om den danske modstandsbevægelse overhovedet spillede nogen rolle i bekæmpelsen af den tyske værnemagt?
Gennem årene er der kommet et mere nuanceret syn på besættelsestiden historie og såvel faghistorikere som film og litteratur har bidraget til belysningen af den danske modstandsbevægelse.
Også Churchill-Klubben er blevet beskrevet såvel i litteratur, som i film og en enkelt tegneserie. Allerede under krigen blev der i USA lavet en lille tegneserie om drengesabotørerne ’Boy Saboteurs’ i drengebladet ’Red Goose Magazine’, ligesom filmen ’Drengene fra Sct. Petri’ er inspireret af Churchill-Klubben; men giver de forskellige fremstillinger et sandt billede af Churchill-Klubben og Aalborgdrengenes modstandskamp?