Ikon for søg
Invitation til kursus om præventiv arbejde med plagiat
Invitation til kursus om præventiv arbejde med plagiat

Invitation til kursus om præventiv arbejde med plagiat

På Aalborg Katedralskole har vi i indeværende skoleår haft fokus på præventivt arbejde med plagiat. Målet har været at møde eleverne med forståelse frem for fordømmelse, at lære eleverne at fokusere på at prøve frem for at præstere og ikke mindst at flytte fokus fra konkurrence til dannelse. Helt konkret har det affødt en helskoledag med oplæg, workshops og diskussioner samt en fællestime med besøg af Christian Hjortkjær, der med afsæt i sin bog Utilstrækkelig, talte om idealer, forventninger og pres.
Efterfølgende deltog Hjortkjær sammen med elever en lærer og leder i et debatpanel, skulle forholde sig til autentiske dilemmaer, alle med fokus på plagiat. 
Vi vil meget gerne dele vores erfaringer og materiale med kollegaer fra andre skoler og være med til at sætte fokus på det præventive arbejde med plagiat i hele gymnasiesektoren.
Hvis dette lyder som noget, der kunne have interesse for jeres skole, så tilmeld jer ved at skrive til uddannelsessekretær Jytte Echtermeyer je@katedralskolen.dk.
Vi inviterer til et eftermiddagskursus på Aalborg Katedralskole d. 26. august 2022 fra kl. 13.00-16.00. Prisen for deltagelse er 50 kr. og går til forplejning og kørsel til kursusholderen Niels Vogensen. 

Se programmet her og læs mere.