2. Budolfi Plads
2. Budolfi Plads

2. Budolfi Plads

Aalborg var den by, hvor der var flest tyskere i forhold til indbyggertallet, fordi lufthavnen var en vigtig brik i forbindelsen til Norge, så besættelsen var synlig næsten overalt i gadebilledet.

Her foran på Budolfi Plads var der som regel mange tyske biler parkeret, så drengene fra Churchill-klubben besluttede at kaste nogle stjålne mortergranater ned fra kirkens tårn, så de kunne få ødelagt en masse biler og måske også ramme nogle tyske soldater. De kunne let få adgang til tårnet, fordi Jens og Knuds far jo var præst ved kirken. Granaterne havde man fået sendt med pakkelevering fra 3 unge mænd, der havde stjålet dem i Brønderslev. De 3 mænd, der var i alderen 20 til 26 år dannede en selvstændig lille afdeling af Churchill-klubben.

Det var nok held i uheld, at Churchill-klubben blev arresteret 8. maj 1942, for det betød, at de ikke nåede at få iværksat planen med at smide granaterne ud fra tårnet, for så havde drengenes straf blevet meget hårdere – hvis man altså overhovedet kunne få granaterne til at eksplodere på den måde?

Tilbage til byvandringsoversigten