8. Arresten Kong Hans Gade
8. Arresten Kong Hans Gade

8. Arresten Kong Hans Gade

Gå tilbage til Hasserisgade og fortsæt videre hen til arresten i Kong Hans Gade.

Churchill-klubben blev indsat her i arresten, mens de ventede på domfældelsen.

Arrestationen af drengene gav genlyd i samfundet. Det officielle Danmark var nødt til at fordømme drengenes sabotage på grund af samarbejdspolitikken, og fordi mange også frygtede, at sabotage kunne skade Danmark. Men de illegale medier var begejstrede over, at en flok skoledrenge havde trodset tyskerne.

Der var ingen af forældrene, der vidste, hvad drengene havde lavet. Derhjemme havde de ofte sagt, at de skulle spille bridge, når de var ude for at lave en aktion.

De 5 af medlemmerne kom fra den samme klasse på Katedralskolen, så efter arrestationen var en fjerdedel af klassens elever røget i fængsel. Det gjorde voldsomt indtryk på klassekammeraterne og blandt de øvrige elever og lærere.

Både på skolen og ude i samfundet var der flere, der tog drengenes eksempel til sig og gik ind i modstandskampen.

Drengene fra Churchill-klubben kom fra byens velstillede borgerskab, og da tyskerne havde et godt samarbejde med kommunaldirektør Thomsen, mente de, at sønnen Mogens ikke skulle have så hård en straf. Det var dog en dansk domstol, som i overensstemmelse med dansk ret brugte objektive kriteriet ved strafudmålingen.

Den 11. juli faldt dommene: De 3 unge mænd fra Brønderslev fik hårde straffe, selv om de havde begået færre lovovertrædelser.

Drengene fra Aalborg fik fra 1,5 år til 3 års fængsel - de blev dog alle prøveløsladt før tid - mens de unge fra Brønderslev fik fra 4,5 til 5 års fængsel.

Børge Ohlendorff, der gik i 2. mellem var kun 14 år, og han blev vurderet som for ung til fængselsstraf, så han blev i stedet fjernet fra hjemmet og sat i pleje på Fyn.

Under retssagen var drengene åbne og ærlige og tilstod alt, selv om dommeren prøvede at få dem til at holde lidt igen med de mange afsløringer og synspunkter.

Aalborgdrengene skulle sendes videre til afsoning i et andet fængsel en tidlig morgen i al stilhed for at undgå demonstrationer. Helge har fortalt, at deres lettelse var stor, da fangetransporten kørte over Lillebæltsbroen med kurs mod Nyborg frem for at fortsætte sydpå.

I fængslet blev de anbragt i en separat afdeling, hvor de blandt andet fik mulighed for at få undervisning, så de kunne fortsætte på Katedralskolen, da de blev løsladt. Alligevel påvirkede fængselstiden og isolationen de unge fanger meget, og de var præget af uro og angst, da de vendte hjem. Til gengæld tvivlede de ikke på, at de havde retfærdigheden på deres side – det mente de danske myndigheder måske også, for to gange fik de faktisk besøg i fængslet af justitsminister Thune Jakobsen, som forklarede samarbejdspolitikken for dem. Det er jo mildest talt unormalt at justitsministeren føler behov for at retfærdiggøre sin politik overfor unge fanger i fængslet.

De voksne medlemmer af Churchill-klubbens Brønderslev-afdeling blev tilbage i arresten i Aalborg, men Alf og Kaj Houlbergs bror, Tage, smuglede en nedstrygerklinge ind til dem, så de kunne save tremmerne over. Da de igen kunne komme ud i friheden, valgte de at fortsætte med at lave sabotageaktioner om natten, og vende tilbage til cellen igen, inden det blev lyst om morgenen. Så blev tremmerne sat forsigtigt på plads igen, indtil de listede sig ud igen næste gang.

Det var gennem vinduet til højre, at der blev lavet en flugtvej ud på taget, hvorfra de unge mænd kunne hoppe videre og ud i friheden – for dog at vende tilbage senere på natten

En nat de var ude, kom der luftalarm, og da de ikke havde adgang til et beskyttelsesrum, blev de opdaget af politiet og taget med på politigården, hvor deres ellers perfekte alibi som indsatte i fængslet blev afsløret. De to, som havde været afsted om natten, fik ved en tysk krigsret forhøjet straffene med hhv. 10 og 15 års fængsel, som skulle afsones i Hamburg. Det blev hårde tider for dem, men den danske samarbejdspolitik, som Churchill-klubben havde bekæmpet så ivrigt, betød at de danske myndigheder senere fik dem udleveret til Danmark til afsoning i Horsens Statsfængsel. I slutningen af december 1944 lykkedes det dem at flygte fra Horsens Statsfængsel ved en befrielsesaktion iværksat af modstandsbevægelsen.

Churchill-klubbens aktiviteter havde ikke den store effekt og påførte næsten ikke den tyske besættelsesmagt nogen skade, men moralsk var det Churchill-klubben, der vandt. Der var flere voksne, som efterfølgende tog modstandsopgaven på sig, hvilket var medvirkende til, at samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943

– og Churchill-klubben efter løsladelsen? Flere af dem kom med i den organiserede modstand, men det var ikke så let for dem at finde sig til rette.

Efter krigen fik de masser af opmærksomhed og de opnåede også at møde klubbens navnefader Churchill. De blev omtalt og berømmet både i Danmark og i udlandet, der er blevet skrevet bøger om dem, ligesom filmen ’Drengene fra Sct. Petri’ er inspireret af deres historie.

Der er fortsat interesse for historien om nogle ikke altid velovervejede drenge, som kastede sig hovedkulds ud i modstandsarbejdet, da ingen andre vovede det.

Senest har den amerikanske ungdomsforfatter Phillip Hoose skrevet bogen ’The boys Who Challenged Hitler’, og mon ikke historien fortsat vil blive fortalt, når man kan fejre 100 året for befrielsen?

Tilbage til byvandringsoversigten