Engelsk A, fransk begynder A og samfundsfag B
Denne studieretning henvender sig til elever, der interesserer sig for sprog, kultur og samfund.
Engelsk og fransk er to af de mest udbredte fremmedsprog, og de åbner dørene til både Europa og verden. Engelsk er det globale sprog og samtidig den direkte adgang til Storbritannien, USA og de andre engelsktalende lande i verden. Fransk giver direkte adgang til Europas største land og er samtidig officielt sprog i Belgien, Luxembourg, Schweiz og Canada. Derudover er fransk et vigtigt kommunikationssprog i store dele af Nord- og Vestafrika.
Igennem undervisningen i engelsk og fransk får du både et solidt sprogligt grundlag og en dybere indsigt i moderne sprog, kultur og historie i de engelsk- og fransktalende lande. Vi arbejder f.eks. med emner som: Storbyliv i London og Paris, det multikulturelle samfund, drømmen om Amerika, kolonialisme og imperialisme, efterkrigslitteratur og mange andre.
Engelsk og fransk indgår i et tværfagligt samarbejde med det tredje fag i studieretningen, samfundsfag. I samfundsfag ligger hovedvægten på danske samfundsforhold, men der åbnes for et europæisk og globalt perspektiv, når man f.eks. undersøger minoritetsproblemer, unges vilkår eller terrorisme.
I undervisningen er der både ældre og moderne tekster, mens TV, film, teater, musik og internettet giver gode muligheder for at beskæftige sig med helt aktuelle temaer.
Der er almindeligvis både en studietur og en udvekslingsrejse til de områder, hvor sprogene tales.
Læs om profilfagene her:
Du kan nedenfor se et eksempel på, hvordan et studieretningsforløb med fagene kan se ud:
Fremtid
Denne studieretning giver adgang til lang række videregående uddannelser, især samfundsfaglige og humanistiske uddannelser. Afhængig af hvilke valgfag, du kombinerer studieretningen med, kan du opfylde adgangskravene til endnu flere uddannelser. Se mere i adgangskortet. Vær opmærksom på: Når du går ind på adgangskoret, skal du huske at vælge studieretning.