Ikon for søg
Befrielsen
Befrielsen

Befrielsen

Mandag den 7. maj fejrede skolen den tyske kapitulation og lektor Stegmanns tilbagekomst fra Frøslevlejren og da rektor Galster havde fået ophævet sin orlov kunne han den 15. maj skridte ”fronten” af, hvor 32 elever, der havde været aktive i frihedskampen, havde taget opstilling og præsenterede gevær.

Den 23. juni kunne man afholde den første dimission efter besættelsen og næsten 1300 mennesker samledes i skolegården for at fejre de nye studenter – og for samtidig at fejre befrielsen, der betød mere normale tilstande på Aalborg Katedralskole.

Der blev holdt taler og der blev uddelt legater; flere af legaterne tilfaldt studenter, der havde gjort en stor indsats i modstandsbevægelsen.

En 25 års jubilar beskrev hvordan man som gammel elev følte stolthed over at have gået på Aalborg Katedralskole, der havde betydet så meget i kampen mod besættelsesmagten.

Besættelsestiden var slut, men på Aalborg Katedralskole blev perioden 1940-1945 ved med at sætte sit præg i årene fremover. 

Trods alle de forstyrrelser, som den tyske besættelse medførte på Aalborg Katedralskole blev der hvert år udklækket glade studenter, der fejrede den nyerhvervede hue. Der var dog en del begrænsninger på udfoldelsesmulighederne, men i 1943 fik studenterne efter flere års pause lov til at køre i hestevogn gennem byen.
Trods alle de forstyrrelser, som den tyske besættelse medførte på Aalborg Katedralskole blev der hvert år udklækket glade studenter, der fejrede den nyerhvervede hue. Der var dog en del begrænsninger på udfoldelsesmulighederne, men i 1943 fik studenterne efter flere års pause lov til at køre i hestevogn gennem byen.

Først ved Japans kapitulation i august 1945, hvor hele skolegården jublede.

I 1946 blev der holdt en mindehøjtidelighed 9. april og befrielsesdagen 4. maj blev fejret, ligesom tiden under besættelsen mindedes på forskellig vis i årene fremover. Der var blevet indstiftet legater til nationalt indstillede unge, og hvert år ved legatuddelingerne kunne man mindes de elever, som havde ofret deres liv i kampen mod tyskerne – efterhånden fyldte disse minder dog mindre, samtidig med at dagliglivet på skolen blev normaliseret. Man kunne holde fester, tage på udenlandsekskursioner og opføre skolekomedier og der kom flere aktiviteter, der ikke var skolerelaterede, som de unge kunne kaste sig over i fritiden.