Ikon for søg
Teaterkoncerten 2024 blev en kæmpe succes!
Nyheder

Nyheder

Teaterkoncerten 2024 blev en kæmpe succes!

I denne uge har årets teaterkoncert været programsat på skolen, og sikke et brag af en oplevelse! Der har naturligvis været udsolgt til forestillingerne, og publikum har fået sig en stor oplevelse. Som en tilskuer har skrevet til os:
"Igen i år var vi så heldige at få lov at opleve teaterkoncerten. Wauw! Fra de første klimp på flyglet - til de sidste buk fra alle deltagerne, havde jeg en smule vand i øjnene. Applausen ville ingen ende tage - og det fuldt fortjent! Hvor er de dygtige de unge mennesker, og sikke et talent. Fedt at høre Supertramp for fuld blæs (vi gamle sad især og rockede med…) Fedt arrangement hvor Elton John blev udsat for en god gang reggae. Spændende arrangementer, fede soloer, yndefulde dansere - og ikke mindst fedt kor hvor også koreografien sad fint. Det hele spillede og var absolut en større oplevelse end en koncert til mange hundrede kroner billetten. De unge kom fint ud over kanten, og jeg er betaget af deres mod. Godt gået! Fedt at skolen arrangerer, flot af alle deltagerne, flot scenografi - flot, flot, flot!!!"
Hvis du er ked af, at du ikke fik set teaterkoncerten, kan du få et lille indblik fra vores billedreportage, og hvis du vil have den fulde oplevelse, kan du se hele teaterkoncerten i høj kvalitet i nedenstående video eller direkte på YouTube. Sangene spænder fra Amy Winehouse, Black Eyed Peas og Nik & Jay over over til bl.a. Elton John og Supertramp. Rigtig god fornøjelse, og tusind tak til alle elever og lærere for den fantastiske teaterkoncert.