Hjælp og støtte
Det kan være en stor mundfuld at tage en ungdomsuddannelse. Nogle oplever perioder, hvor de har svært ved at følge med fagligt. Andre synes, at det sociale samvær i klassen kan virke overvældende.
Uanset dine behov er vores vejledere og mentorer klar til at hjælpe dig videre – også hvis du bare har spørgsmål til din uddannelse.
Mange muligheder for støtte
Læs mere om dine muligheder for at få hjælp og støtte på Aalborg Katedralskole.
Studievejledning
Som elev på Aalborg Katedralskole er du og dine klassekammerater tilknyttet en fast studievejleder. Her kan du henvende dig, hvis du har spørgsmål til din uddannelse, eller hvis du har brug for hjælp til at klare dig igennem skoledagen.
Læs mere
Hvad hjælper din studievejleder med?
Formålet med studievejledningen er at hjælpe dig godt igennem din ungdomsuddannelse. Du vil løbende møde din studievejleder, når hun kommer ud i klassen for at vejlede om fx:
- Studieteknikker
- Arbejdsvaner
- Planlægning af hverdag/skoledag
- Fravær
- SU
- Fagpakker
- Studieretninger
- Valgfag
- Eksamensangst
Du kan også selv henvende dig til din studievejleder, hvis du har faglige eller sociale problemer, som du ønsker at vende med en neutral person. Vejlederen har tavshedspligt og er vant til at tale med unge om de svære ting i livet.
Et trygt netværk
I studievejledningen har vi et tæt samarbejde med eksterne vejledere, som løbende har træffetid her på skolen. Dem vil vi henvise dig til, hvis vi vurderer, at de bedre kan hjælpe med at besvare dine spørgsmål eller løse dine udfordringer. Vi samarbejder blandt andet med:
- Psykologisk rådgivning
- Studievalg Nordjylland
- UU-vejledere
- Gymnasiepræsten
Information om videregående uddannelser
Vi hjælper dig gerne med at finde information om videregående uddannelser, men vi anbefaler altid vores elever, at de først besøger www.UddannelsesGuiden.dk, hvor man kan finde oplysninger om næsten alt, der har med videregående uddannelse og jobmuligheder at gøre.
Kontakt
Du kan altid kontakte din studievejleder på mail eller telefon:
- Studievejleder Lisa Knapp, tlf.: 96 31 37 80
- Studievejleder Karin Olesen, tlf.: 96 31 37 82
- Studievejleder Ester-Helene Vinter Frei, tlf.: 96 31 37 81
Du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor i lokale A110, hvor der stort set altid en vejleder til stede.
Læsevejledning
I læsevejledningen hjælper vi dig, der af forskellige årsager ikke er god til at læse og/eller skrive. Måske skyldes det ordblindhed - eller måske mangel på træning. Uanset årsagen betyder det meget for din motivation og din læring, at du er i stand til at formulere dig på skrift og læse de tekster, du møder på din uddannelse.
Læs mere
Screening af alle elever
I starten af skoleåret screenes alle elever på 1. år, og de, der ser ud til at have læse-skriveproblemer, får tilbudt en samtale med læsevejlederen med henblik på at afdække problemerne og eventuelt igangsætte hjælp. Takker man nej, kan man altid senere tage kontakt til læsevejlederen - enten ved at man selv henvender sig eller igennem sin studievejleder.
Ordblindhed
Elever med ordblindhed kan via Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet få it-programpakke med oplæsningsprogrammer (også fremmedsprog) og skrivestøtte (evt. også computer, hvis man ikke har en).
Læsevejlederen vil over et antal timer instruere eleven i brugen af udstyret. Dertil vil man kunne få en bevilling til at få sine lærebøger og tekster digitalt, og man vil kunne få et antal studiestøttetimer, så man i det daglige kan få hjælp til at få struktur på læsning og de skriftlige afleveringer.
Se gerne videoen fra vores læsevejledere eller vores brochure om ordblindhed for mere information.
Andre læseproblemer
Hvis man af andre årsager læser langsomt og/eller har svært ved at forstå indholdet i teksterne, fordi man bruger kræfterne på at afkode teksten, så tilbyder Aalborg Katedralskole et kursus, hvor man kan få trænet disse ting. Her vil du også kunne få hjælp, hvis du synes, at du har svært ved de skriftlige afleveringer.
Aalborg Katedralskole har desuden en skolelicens til AppWriter, som indeholde programmer til oplæsning og skrivestøtte. Selvom man ikke er ordblind, vil man ofte kunne få stor gavn af disse programmer – fx til hjælp med stavning og til korrekturlæsning.
Forlænget eksamenstid
Hvis du er testet ordblind, kan du søge om at få forlænget forberedelsestid til de mundtlige eksamener og længere eksamenstid til de skriftlige eksamener. Dertil vil du kunne søge om at få eksamensopgaverne elektronisk. Intet af det vil komme til at stå på dit eksamensbevis. Ansøgningen laver du sammen med læsevejleder og/eller studievejleder, men det er rektor, der i sidste ende træffer afgørelsen.
Kontakt
Læsevejleder Mette Skotte Engers:
Mobil: 27 24 79 67
E-mail: me@katedralskolen.dk
Lectio: Skriv til ME
Læsevejleder Mikkel Gade:
Mobil: 23 69 23 77
E-mail: mhg@katedralskolen.dk
Lectio: Skriv til MHG
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør det svært at gennemføre din uddannelse, kan du ansøge om specialpædagogisk støtte. Støtten skal kunne kompensere for de problemer, funktionsnedsættelsen giver dig, så du kan gennemføre uddannelsen på lige fod med andre.
Læs mere
Hvornår kan jeg søge støtte?
Du kan søge støtte, hvis du:
- har læsevanskeligheder (ordblindhed/dysleksi)
- har høre- og synsvanskeligheder
- har et bevægelseshandicap
- har en psykisk lidelse eller en neurologisk funktionsnedsættelse som f.eks. depression, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, skizofreni, fobier, angstlidelse, ADHD, OCD, asperger-syndrom, autisme, tourette syndrom eller epilepsi
Hvad består støtten i?
Støtten vil som regel bestå af enten it-startpakke (læsevanskeligheder samt høre- og synsvanskeligheder) eller studiestøttetimer. Derudover kan der være tale om mentorordning og sekretærhjælp (f.eks. til eksamen eller strukturering af studiedagligdagen).
Har man en diagnosticeret funktionsnedsættelse, vil man desuden kunne søge om at få tildelt ekstra tid til eksamener.
Husk dokumentation
Hvis du vil søge om SPS-støtte, skal der foreligge dokumentation herfor. Mener du at have læsevanskeligheder, kan vi på skolen hjælpe med udredning og dokumentation. Dokumentation for øvrige funktionsnedsættelser skal indhentes andre steder.
Du kan læse om retningslinjerne for SPS i dette skema.
Lovgrundlaget for SPS-ordningen finder du her.
Kontakt
Vil du søge om støtte, eller har du spørgsmål til ordningen, kan du vælge en af følgende muligheder:
- Læse-skrivevejledningen, hvis du vil søge SPS-støtte på baggrund af læse-skrive-vanskeligheder.
- Studievejledningen, hvis du vil søge SPS-støtte på baggrund af andre funktionsnedsættelser.
- Uddannelseschef John Riedel, hvis du har generelle spørgsmål til SPS-støtte.
Gymnasiepræsten
Har du brug for at tale med en voksen om livets store spørgsmål, kan du kontakte vores gymnasiepræst, Pernille Vigsø Bagge.
Læs mere
Til hverdag er Vita præst i Hans Egedes kirke i Aalborg, men som gymnasiepræst er hendes vigtigste opgave at lytte.
Du behøver derfor ikke tro på Gud for at tale med Pernille – og intet emne er for småt eller for stort. Jeres samtale er fortrolig og foregår her på skolen.
Kontakt gymnasiepræsten
Mobil: 23 35 20 44
Mail: pvb@km.dk
Psykologisk rådgivning
Den psykologiske rådgivning er et tilbud til dig, for hvem tilværelsen synes uoverskuelig eller er gået i hårdknude. Ved at tale med en uddannet psykolog får du de bedste forudsætninger for hurtigt at komme på benene igen, så du har overskud til at passe din uddannelse.
Læs mere
Hvad kan psykologen hjælpe med?
Du kan tale med psykologen om alt. Blandt typiske udfordringer hos unge i gymnasiet ser vi:
- Lavt selvværd
- Ængstelighed
- Ensomhed
- Stress
- Familieproblemer
Vi mennesker er forskellige og reagerer aldrig helt ens på kriser. Derfor tager samtalerne udgangspunkt i din aktuelle livssituation.
Psykologen har tavshedspligt, hvilket betyder, at der ikke videregives oplysninger til andre, medmindre det er aftalt. Samtalerne finder sted på skolen.
Kontakt
Du kan komme i kontakt med psykologen ved at henvende dig til din studievejleder.
Sundhedsvejleder
Har du brug for en fortrolig snak om din sundhed? Så er Sund Ung måske noget for dig. På Aalborg Katedralskole har vi tilknyttet sundhedsplejerske Katrine Thorsen Helenius fra Sund Ung-teamet i Aalborg Kommune.
Læs mere
Hvad kan jeg bruge vejlederen til?
Du kan tale med sundhedsvejlederen om alt fra søvn til sex. Samtalerne er fortrolige og handler typisk om emner som:
- Krop og vægt
- Mad og motion
- Rygning (snus, vaping m.m.)
- Alkohol og stoffer
- Seksualitet
- Træning og kosttilskud
Kontakt sundhedsvejlederen
Mobil: 31 99 56 80 (ring eller send en sms).
Katrine har kontor i lokale A107.
Studievalg Danmark
Studievalg Danmark er et landsdækkende vejledningscenter, der hjælper elever over hele landet med at finde deres rette uddannelsesvej. På Aalborg Katedralskole har vi tilknyttet Vita Anna Schou som vores lokale studie- og karrierevejleder.
Læs mere
Hvad kan du bruge Studievalg Danmark til?
Du vil møde Studievalg Danmark flere gange gennem din gymnasietid, blandt andet til fælles oplæg om fremtrid og uddannelsesvalg for dig og din klasse.
Derudover tilbyder de også individuel vejledning, hvor du kan blive klogere på fx:
- Videregående uddannelser
- Optagelse og adgangskrav
- Kvote 1 og 2
- Supplering
- Sabbatår
Kontakt Studievalg Danmark
Book tid til en snak med Studievalg Danmark her på skolen via denne formular: www.studievalg.dk/book.
Du kan også kontakte Vita direkte på mobil 33 33 20 19 eller på mail vas@studievalg.dk.
Læs mere
XXX
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Alle, der er fyldt 18 år, er berettiget til at få Statens Uddannelsesstøtte (SU), som er en økonomisk støtte til dig, der studerer. Du skal selv søge støtten på minSU.
Læs mere
Vejledning
Statens Uddannelsesstøtte har udarbejdet en vejledning til, hvordan du ansøger om SU.
Har du spørgsmål?
Kontakt skolens administrationsmedarbejder Dorte Grønning Smit, hvis du har spørgsmål til din SU:
Lectio: DGS
Mail: DGS@katedralskolen.dk
Du er også velkommen til at kigge forbi hendes kontor i bygning B.
Lektie- og skriveværksted
Mandag til torsdag fra kl. 14-17 er der lektie- og skriveværksted på skolens bibliotek. Her er der ro til at læse lektier og arbejde med skriftlige afleveringer. Værkstedet er fast bemandet med studerende fra Aalborg Universitet, der kan hjælpe dig uanset fag og niveau.
Sygeundervisning
Hvis du er syg i en længere periode, og derfor ikke er i stand til at følge undervisningen, kan du få tilbudt sygeundervisning. Det er skolens lærere og ledelse, der vurderer, om du har brug for sygeundervisning – og hvor meget.
Ungdomskort til offentlig transport
Hvis du er mellem 16 og 19 år eller elev på en ungdomsuddannelse, kan du få et Ungdomskort, der giver rabat på rejser med offentlig transport mellem dit hjem og dit uddannelsessted.
På www.ungdomskort.dk kan du også læse mere om priser og regler – og bestille kortet.
Fratagelse fra idræt
Elever med funktionsnedsættelser kan fritages helt eller delvist fra idræt. Hvis du ønsker fritagelse, skal du kunne dokumentere, at du opfylder kravene i vejledningen om fritagelse fra idræt.