Ikon for søg
Musik A og Engelsk A
Musik A og Engelsk A

Musik A og Engelsk A

I denne studieretning får du et kunstnerisk og performativt fag på højeste niveau i samspil med engelsk A, med to humanistiske fag, der mødes i det analytiske arbejde med musikken.

Du får en større indsigt i og forståelse for de enkelte værker og får redskaber til at sætte musikken ind i en bredere kulturel, samfundsmæssig og historisk kontekst.

Fokus i undervisningen

Du vil i denne studieretning opnå et indgående kendskab til væsentlige samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. Der vil blive lagt vægt på udvikling af sproglige, litterære og musikalske kompetencer. 

Engelsk
I engelskundervisningen udvikles såvel skriftlige som mundtlige kommunikative færdigheder gennem arbejde med tekster, der øger forståelsen af engelsktalende landes musik, kultur og samfundsforhold.

Musik
I musikundervisningen vil du bl.a. møde musik fra engelsktalende lande, som du både skal forholde dig analyserende og aktivt udøvende til. Studieretningen fokuserer både på en teoretisk og praktisk tilgang til fagene, hver for sig og i tværfagligt samarbejde.

Det samlede mål med undervisningen er at udvikle kreativitet, nysgerrighed og høj faglig indsigt.

Fag i studieretningsforløbet

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan et studieretningsforløb med Musik A og Engelsk A kan se ud:

 

Fremtiden

Studieretningen fokuserer både på en teoretisk og praktisk tilgang til fagene, hver for sig og i tværfagligt samarbejde, som giver en stærk profil til kommunikations-, kultur- og humaniora-uddannelser.

På UddannelsesGuidens tjeneste Adgangskortet kan du se alle de uddannelser, studieretningen giver adgang til.