Ikon for søg
Billedkunsts værker bedømt af og udstillet hos arkitekter
Nyheder

Nyheder

Billedkunsts værker bedømt af og udstillet hos arkitekter

Elever på billedkunst har de seneste måneder arbejdet med forløbet Arkitektur til tiden, hvor de har undersøgt arkitekturens udvikling fra antikken til i dag og omsat deres idéer til fysiske modeller.

Arbejdet kulminerede med et besøg hos ERIK Arkitekter i Aalborg, hvor elevernes projekter nu er udstillet og kan opleves frem til 2. november.

Udstillingen rummer en stor spændvidde af arkitektoniske idéer og historiske stilarter. Blandt modellerne finder man blandt andet Voergaard Slot, et vikingelanghus, et nygotisk bibliotek til området ved Nørresundby Gymnasium, Jernkroen i Nibe, en fransk café til Aarhus samt flere moderne enfamiliehuse med forskellige funktioner og placeringer.

Hos ERIK Arkitekter blev eleverne taget imod af arkitekt Christian Dige og teamchef Rebecca Vikkelsø Vesterager. Christian Dige holdt åbningstalen og gav efterfølgende feedback på de enkelte gruppers projekter, mens eleverne fortalte om deres tanker, valg og løsninger bag modellerne.

Besøget gav eleverne mulighed for at præsentere deres arbejde i professionelle rammer og få direkte sparring fra fagfolk i branchen.

Tak til ERIK Arkitekter for en inspirerende eftermiddag og for at give elevernes arbejde en plads på tegnestuen. Udstillingen kan opleves i Skibbrogade 3 i Aalborg frem til 2. november.

  • 1D6486b9 Bd8c 47Bd 8D1f 6Ed8e4850059
  • 7E7fa7bd 36Db 49A3 9A3e 993Ca47beae3
  • 48Ca564b Dbaa 4662 91Fd D23d3588a7af
  • 1700A218 7C95 4313 9210 6C0eb0d81f5f
  • A8a65b7b E37d 4D2b 8649 F3294a2ad968
  • A101c918 6793 4E21 9570 6F611a0d7f79
  • F6b4f093 Cfe2 471C 9D2d 8Ccf192e52b1
  • F86f5ff4 Fc08 421A 8F1f 174Be7f1910f
  • HF Bk1 Fot0 1 Fra ERIK