Ikon for søg
Første skoledag veloverstået
Nyheder

Nyheder

Første skoledag veloverstået

I dag bød vi velkommen til årets nye 1.g- og 1.hf-elever på Aalborg Katedralskole. For mange var det første møde med både skolen, klassekammeraterne og hverdagen på et gymnasium, og der var da også en del spænding i luften, da dagen begyndte.

Heldigvis gik der ikke længe, før stemningen blev mere afslappet. Dagen bød på en blanding af information, rundvisning og aktiviteter, der skulle hjælpe eleverne med at lære både skolen og hinanden bedre at kende. Der blev leget ryste-sammen-lege, arbejdet kreativt i fællesskab og øvet traditioner, som mange af eleverne kommer til at møde igen i løbet af deres tid på Katten.

Et af dagens højdepunkter var også de mange aktiviteter, som vores tutorer stod bag. De har siden tirsdag forberedt programmet og var klar til at tage imod de nye elever med smil, energi og godt humør. Det var med til at skabe en tryg og positiv start på gymnasielivet.

Efter en dag fyldt med nye ansigter, indtryk og oplevelser er der næppe tvivl om, at mange elever er kommet hjem med trætte hoveder. Forhåbentlig er de også taget hjem med en god fornemmelse af de fællesskaber, der venter dem på Katten de kommende år.

En stor tak skal lyde til vores tutorer, som har brugt både tid, energi og lidt af deres sommerferie på at give de nye elever den bedst mulige start.

Og mens vores nye elever nu er godt i gang, glæder vi os også til at byde 2.g, 3.g og 2.hf velkommen tilbage torsdag, så hele skolen igen er samlet efter sommerferien. 

  • IMG 6039
  • IMG 6055
  • IMG 6064
  • IMG 6067
  • IMG 6069
  • IMG 6078
  • IMG 6085
  • IMG 6088
  • IMG 6098
  • IMG 6100
  • IMG 6105
  • IMG 6109
  • IMG 6116
  • IMG 6117
  • IMG 6138
  • IMG 6148
  • IMG 6156
  • IMG 6157
  • IMG 6159
  • IMG 6160
  • IMG 6161
  • IMG 6163
  • IMG 6181
  • IMG 6200
  • IMG 6205
  • IMG 6207
  • IMG 6224
  • IMG 6225
  • IMG 6228
  • IMG 6231
  • IMG 6233
  • IMG 6238
  • IMG 6239
  • IMG 6242
  • IMG 6245
  • IMG 6246