
Adgangskortet
Fagenes mål og indhold
Bliv klogere på HF
Kort om HF
HF er en 2-årig ungdomsuddannelse, der giver dig adgang til en lang række erhvervs- og professionsrettede uddannelser som fx pædagog, sygeplejerske, politi og datamatiker. HF står for Højere Forberedelseseksamen og er skabt til dig, som ønsker en kortere vej til en gymnasial uddannelse, og som godt kan lidt at bruge både hænderne og hovedet.
Hvorfor Katten?
Aalborg Katedralskole – i folkemunde bare Katten – er byens ældste gymnasium placeret i hjertet af Aalborg. Du skal vælge os, hvis du sætter pris på engagerede lærere, spændende studierejser og en levende skole, hvor du kan dyrke dine interesser sammen med andre unge efter skoletid – uanset om du brænder for droner eller hækling.
Så snart du træder ind på skolen, bliver du en del af en større historie. De flotte, gamle bygninger danner nemlig rammen om et helt unikt fællesskab med stærke rødder tilbage i tiden. Her er højt til loftet i både fysisk og overført forstand, eller sagt mere jordnært: Der er også en plads til dig på Katten.
HF på 3 år
Har du et særligt talent, som du ønsker at dyrke ved siden af gymnasiet, har du mulighed for at forlænge din HF-uddannelse med et år. Det gælder fx, hvis du er optaget på et af følgende talentforløb:
- Team Danmark
- Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK)
- Musikalsk Grundkursus (MGK)
- Scenekunstnerisk Grundkursus (SGK)