Dato: 18. november 2025 - 31. januar 2026
Tid: 15:30 - 17:00
Billedkunstelever udstiller på Kunsten i Aalborg
Billedkunsteleverne på Aalborg Katedralskole har gennem de seneste måneder arbejdet med egne motiver og eksperimenteret med farver, former og stemninger inspireret af Edvard Weie. Resultatet er en række personlige værker, hvor inspirationen kan mærkes både i udtrykket og i måden at gå til kunsten på. Hver elev har valgt et sted, der betyder noget for dem, og har gennem skitser, farveprøver og mood boards udviklet deres eget udtryk.
Nu kan du se det hele samlet på udstillingen “Weie’s Svung” på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, som løber indtil slutningen af januar.