
Dato: 25. juni 2025
Tid: 11:10 - 16:00
Huedagene 2025
Det er tid til huedage, når vores skønne studenter får klaret deres sidste eksamen! Det vil vi selvfølgelig fejre med manér, og I er hjerteligt inviteret til at være med til denne helt særlige begivenhed.
I er velkomne til at møde op på skolens udearealer, hvor der vil være plads til kram, flag, bobler og glade tårer. Skulle vejret drille, rykker vi indenfor i kantinen, men kryds alt, hvad krydses kan.
Medbring gerne flag, champagne, jordbær og hvad I ellers forbinder med en god fejring – stemningen bliver ikke mindre højtidelig af det! 🥂 Dog vil vi bede jer om at lade konfettirør blive hjemme - det er synd for vores stakkels pedeller, som skal samle konfetti op efter festen, og er heller ikke gode for miljøet.
Vi glæder os til at se jer og fejre huedagene sammen med jer – det bliver uforglemmeligt!
