Ikon for søg
Teaterkoncert 2026
Teaterkoncert 2026

Dato: 02. februar 2026 - 05. februar 2026
Tid: 17:00 - 20:15

Teaterkoncert 2026

I uge 6 åbner Aalborg Katedralskole igen dørene til skolens store teaterkoncert.
Fra mandag til torsdag fyldes multisalen af musik, bevægelse og fortællinger, skabt af elever på tværs af uddannelser, årgange og retninger.

Årets tema, “Slave to the Rhythm”, kredser om det, der styrer os: gentagelserne, forventningerne, pulsen i hverdagen – og det øjeblik, hvor rytmen enten løfter os eller holder os fast. Gennem musik, sang, koreografi og sceniske billeder undersøger eleverne, hvordan rytme kan være både fællesskab og tvang, frigørelse og mønster.

Teaterkoncerten er en lang tradition på Katten og bygger videre på tidligere års stærke elevproduktioner, hvor det musikalske niveau, det kollektive arbejde og den sceniske helhed har været i centrum. Forestillingen er udviklet i fællesskab af eleverne med støtte fra lærere og rummer både kor, solister, band og visuelt udtryk.

Kunne du tænke dig en billet til årets Teaterkoncert, så hold øje med vores hjemmeside, da billetsalget snart bliver offentliggjort - og som oftest hurtigt bliver udsolgt!