Ikon for søg
100 2.g-elever til teaterforestilling om Churchill-klubben
Nyheder

Nyheder

100 2.g-elever til teaterforestilling om Churchill-klubben

"De voksne gjorde jo ikke noget. Derfor måtte vi gøre noget.”
Onsdag fik 100 elever fra 2.g en oplevelse ud over det sædvanlige, da de i smukke omgivelser på Aalborg Kloster så det medrivende teaterstykke ”VALGET” – en forestilling om Churchill-klubben og modstand under besættelsen.

Historien har en særlig betydning for Aalborg Katedralskole, da Churchill-klubben blev stiftet af elever herfra, og flere scener i stykket udspiller sig netop på vores skole. Oplevelsen blev endnu mere nærværende, da to af vores egne elever, Dagmar fra 2.d og Astrid fra 2.q, pludselig indtog scenen midt i forestillingen – og gjorde det helt fantastisk!

Instruktør Martin Schwalb har under forberedelserne besøgt skolen for at tale med eleverne om de svære valg, unge stod overfor dengang – og står overfor i dag. Forestillingen inddrog også digte af tidligere Katedralskoleelev og modstandsmand Morten Nielsen, som mistede livet i 1944.

En stor tak til Aalborg Kloster for en stemningsfuld ramme og til fotograf David Jordbær Droob for de flotte billeder. 📸

  • JOR 8718
  • JOR 8747
  • JOR 8839
  • JOR 8924
  • JOR 8949
  • JOR 8974
  • JOR 9057
  • JOR 9102
  • JOR 9173
  • JOR 9244
  • JOR 9266
  • JOR 9347
  • JOR 9494
  • JOR 9499
  • JOR 9516
  • JOR 9524
  • JOR 9544