
Første HF-studenter sprunget ud!
Stort tillykke til Emil fra 2.r, som i dag blev den første HF-elev på skolen til at få huen på!
Efter en stærk præstation til sin sidste eksamen kunne Emil træde ud af lokalet med en karakter, han med god grund kan være stolt af. Og som om det ikke var spændende nok i forvejen, blev han modtaget af både familie, flag og et stort regnskyl, der satte ekstra drama på dagen. Men regnvejr stoppede hverken huen, glæden eller stemningen, og Emil blev fejret til den helt store guldmedalje.
Hans studentertid markerer samtidig starten på ugens huedage, hvor vi glæder os til at sende både HF’ere og STX’ere ud i verden med huen på.
Hvis du selv skal deltage i huedagene som gæst eller pårørende, kan du finde praktisk information i vores begivenhed her på hjemmesiden.
Endnu engang stort tillykke til Emil – og til alle de næste studenter, vi får lov at fejre i denne uge!
