
Trivselsprojekt tager hensyn til sårbare elever
På mange danske gymnasier ser man i dag en stigende tendens til flere elever med diagnoser og mistrivsel. Det stiller nye krav til undervisningen og klassemiljøet.
Derfor har Aalborg Katedralskole igangsat et projekt, der giver lærerne konkrete redskaber til at skabe mere trygge, inkluderende og velfungerende klasserum. Fokus er på små, men effektfulde ændringer i hverdagen, som kan gøre en stor forskel for både lærere og elever. Vi oplever, at fællesskabet styrkes, og at alle elever – uanset om de har diagnoser eller ej – får lettere ved at deltage både fagligt og socialt, fortæller en af skolens lærere.
Projektet bygger på en bog om trivsel og klasseledelse, skrevet af skolens egen lærer, Mikkel Hyldgaard Gade, i samarbejde med en psykolog. Det er nu en fast del af undervisningen i alle 1.g-klasser og en HF-klasse.
TV2 Nord har lavet et indslag om projektet, som du kan se og læse mere om her:
Elever med diagnoser fik gymnasium til at tænke nyt – TV2 Nord
Aalborg Katedralskole ser frem til at videreføre indsatsen i næste skoleår og skabe endnu bedre rammer for elevernes trivsel og læring.
