Ikon for søg
Brobyggere – kommende Katte - på besøg
Nyheder

Nyheder

Brobyggere – kommende Katte - på besøg

I disse uger har Katten haft besøg af en masse nysgerrige og modige brobyggere fra 9. klasse, som overvejer at starte på skolen næste år. De har fået et indblik i hverdagen, mærket stemningen og prøvet kræfter med undervisningen, både som deltagere og som elever i egne moduler.

På billederne ses et 3.g tyskhold, som underviste brobygningseleverne i 90 minutter. Her blev der talt tysk, dystet om ord, lavet vendespil, undervist i grammatik – og danset! Eleverne fra 9. klasse kastede sig ud i det hele med stor entusiasme, og det var tydeligt, at de følte sig godt taget imod.

Flere af de besøgende sagde efterfølgende, at de “vildt gerne ville gå på Katten næste år” – og det forstår vi godt. Tak til 3.g-tyskholdet for at være fantastiske ambassadører for skolen.