Ikon for søg
Premierefilm: Matematik med lyd på
Nyheder

Nyheder

Premierefilm: Matematik med lyd på

Tirsdag lagde Aalborg Katedralskole hus til premieren på filmen “Matematikken bag den store lyd hos B&O”. Filmen er en del af projektet Træk virksomhederne ind i undervisningen, støttet af Novo Nordisk Fonden, og giver et indblik i, hvordan matematik spiller en central rolle i udviklingen af lydteknologi hos B&O.

Eleverne så filmen og mødte repræsentanter fra virksomheden, som fortalte om arbejdet med lyd, teknologi og matematik – og om vejen fra gymnasiet til en karriere i en international hightech-virksomhed. Der blev stillet mange gode spørgsmål, og stemningen var både nysgerrig og engageret.

Tak til B&O og til alle elever og lærere, der var med til at gøre dagen både lærerig og inspirerende.