Matematik A-dag
Vi har på skolen afholdt matematik A-dag, for alle elever med matematik på A-niveau, med formålet at give eleverne en anderledes oplevelse såvel fagligt som socialt.
Dagen er bygget op over 3 moduler hvor første modul handler om at klæde eleverne på de enkelte årgange på til det efterfølgende foredrag afholdt af undervisere fra Institut for matematiske fag, AAU. Herved ser eleverne matematikken i anvendelse og snuser samtidig til videregående uddannelser med matematik.
I år var foredragene følgende
- 1.g: René Bødker Christensen: Kan du holde på en hemmelighed?
- 2.g: Ege Rubak: Om AI, herunder den mindste byggesten perceptronen
- 3.g: Arne Jensen :Fra Newton til det digitale fotografi
I det tredje modul har eleverne valgt sig ind på en workshop efter interesse. I dette modul møder de elever fra andre klasser og årgange som har samme interesseområde.
Eleverne kunne i år vælge mellem følgende workshops
- Matematikken bag Gaudi's arkitektur
- Mod og modeller
- Ovaler og romersk arkitektur
- Det skrå kast – i praksis og teori
- Grafteori
- Trigonometri - kortlægning i gamle dage
- Talteori og kryptering
- Hamming koder
- Polygoner og polyedre
- Fraktaler
- SRP-workshop - kun for 3.g elever
- Få styr på dine penge - Kun for 1.g elever
- Taylorpolynomier og modellering - ved JB
Eleverne evaluerede dagen efterfølgende. Generelt set var det en meget positiv tilbagemelding. Det er derfor besluttet at afholde en matematik A-dag igen næste skoleår.