Fuldt tryk på festlighederne til sidste skoledag
2.HF'erne og 3.g'erne tog for alvor hul på afslutningen af skoleåret, da der i fredags var sidste skoledagsarrangement. Her var der først en fælles morgenmad, hvorefter de traditionelle kåringer blev afsløret i den fedeste stemning. Undervejs i morgenunderholdningen havde 3.k også lavet en video til deres lærere, der var musikalsk indslag fra musiklærerne, og så var der en fælles leg, hvor repræsentanter fra klasserne skulle gætte, hvad spørgsmålet var, når et antal af alle elevernes rejste sig. Bagefter var der rundbold for alle pengene i det skønne solvejr, hvor 2.p til sidst befandt sig i finalen og op imod de uovervindelige lærere. Sidstnævnte løb med sejren, men mon ikke eleverne følte, at de er de ægte vindere på dagen?