Ikon for søg
Billedkunst
Billedkunst

Billedkunst

Hvad lærer man i billedkunst?
I billedkunst lærer man om kunst og æstetiske processer. Man lærer om forskellige kunsthistoriske perioder og visuelle kulturer med hovedvægt på samtidskunsten. 

Du vil opleve en undervisning, hvor teori, analyse og praktisk arbejde vekselvirker. Skolens centrale placering giver desuden rig mulighed for aktiviteter udenfor klasselokalet og kunstoplevelser på første hånd.

Vælger du faget på B-niveau, vil du få mere tid til at fordybe dig, bl.a. i de praktiske projekter, og vil ofte være med til at udstille udenfor skolen. F.eks. på Kunsten.

Fra skoleåret 2023-24 udbydes en ny kreativ fagpakke ”Kunst & medier” under forudsætning af, at der er tilstrækkelig søgning.

Fagpakkefagene i 2.HF er Billedkunst på B-niveau og Mediefag på C-niveau. Fagpakken kræver, at man vælger Billedkunst på C-niveau som sit kunstneriske fag i 1.HF, når man søger ind på skolen.

Gode grunde til at vælge billedkunst i HF

  • I billedkunst arbejder vi praktisk meget af tiden, så hvis du kan lide at tegne, modellere m.m. vil du sætte pris på dette fag. Det er dog ikke en forudsætning, at man på forhånd er god til at tegne m.m.
  • Du får en basisviden om visuelle virkemidler og får afprøvet forskellige teknikker indenfor billedkunst. Du får endvidere kendskab til forskellige visuelle kulturer.
  • Faget retter sig mod videregående uddannelse inden for det kreative område eller en uddannelse med kreative elementer, for eksempel arkitekt, grafiker eller animator. Faget retter sig også mod dig, som f.eks. gerne vil være folkeskolelærer eller pædagog.