Ikon for søg
Tidligere Stasi-fange besøger Katten
Nyheder

Nyheder

Tidligere Stasi-fange besøger Katten

I går havde skolens 2.- og 3.g-hold besøg af den tidligere Stasi-fange Karl-Heinz Richter som del et forløb om DDR. Richter fortalte om sit meget dramatiske liv og appellerede kraftigt til eleverne om at passe på demokratiet og gøre noget for at forbedre verden. Han blev som 17-årig smidt ud af gymnasiet og hjalp efterfølgende 17 klassekammerater med at flygte til Vestberlin, inden han i sit eget flugtforsøg brækkede begge ben og den ene arm. Efter seks måneder i Stasi-fængsel fulgte et langt hospitalsophold med 15 operationer.

I 1975 fik Richter tilladelse til at forlade DDR, men prisen var et længere fængselsophold for hans kone med gentagne voldtægter og, at DDR-styret tvangsfjernede deres datter. I Vesttyskland fortsatte Richter kampen mod det østtyske regime og hjalp yderligere 21 til at flygte ud af DDR, der også i vesten er så meget efter ham, at han må forlade Europa og gemme sig i Nigeria. Her opsnuser Stasi ham også, så han de sidste år inden murens fald må gemme sig på den arabiske halvø. Alt i alt et meget spændende besøg af en person, der har oplevet historiens vingesus lidt for tæt på.