Ikon for søg
Finaleplads ved Kemiolympiade
Nyheder

Nyheder

Jeppe fra 3.x med i finalen ved kemiolympiaden

Stort til lykke til Jeppe Broe fra 3.x, der i denne weekend var den eneste nordjyde, som kvalificerede sig til runde 3, 4 og 5 ved Dansk Kemiolympiade.

3., 4. og 5. runde vil blive afholdt på DTU, AU og KU. Der er ikke udskilning mellem de 3 runder. Deltagerne vil få inspirerende foredrag om mere avancerede områder af kemien.

I hver runde er der en teoretisk og praktisk prøve, som afgør, hvilke 4 elever, der udvælges til at deltage i den internationale kemiolympiade (IChO). Udvælgelsen finder sted på Carlsberg.

I alt 13 elever kvalificerede sig til runde 3., 4. og 5. Vi ønsker Jeppe held og lykke.

Den danske kemiolympiade er en konkurrence for gymnasieelever og andre med interesse for kemi. Konkurrencen er inddelt i en række udtagelsesrunder.

Læs mere om kemiolympiaden på www.kemiolympiade.dk