Ikon for søg
HF´ere på tur
Nyheder

Nyheder

HF’ere på tur ud i virkeligheden

1.p og 1.r har i dag – fredag den 17. januar – været på besøg på hver sin afdeling af et af Aalborg Kommunes ældretilbud: henholdsvis plejehjemmet Annebergcentret, som fik besøg af p-klassen og plejehjemmet Smedegården i Aalborg Øst, som fik besøg af 1.r-eleverne.

Besøget var et led i ks-undervisningen, hvor de to klasser har arbejdet med de daglige udfordringer, som vores velfærdsstat står overfor: den demografiske udvikling med de mange ældre og stigende udgifter til sundhed og pleje.

For at møde virkeligheden og få syn for sagen talte vi på plejehjemmene med en nogle af de ansatte, som oplever udfordringerne i det daglige, ligesom vi mødte nogle af de daglige beboere i deres hjem.

Eleverne var vældigt spørgelystne og var slet ikke kede af, at de skulle tilbage på skolen og lave en opgave som opsamling på formiddagens indtryk. Faktisk syntes de, at det var en rigtig god idé og en god måde, at få samlet op på de mange indtryk og informationer fra plejehjemmene samt deres faglige viden fra undervisningen i ks i samfundsfag.

Alt i alt en rigtig god dag, som både elever og lærere var tilfredse med.