Teateranmeldelse: Rewind, Recycle, Replay
Musikalitet i genbrugets navn giver os lyst til at spole årets teaterkoncert tilbage og opleve den igen! - sådan skriver hf-eleverne Helene Elizabeth Hede & Aia-Luanna M. Rolighed, der overværede årets teaterkoncert og giver den følgende ord med på vejen:
Rewind, Recycle, Replay. Sådan lyder titlen på Aalborg Katedralskoles teaterkoncert anno 2020. Forestillingen følger en broget gruppe af unge musikere, sangere og dansere, der lægger vejen forbi et undergrundsspillested. Som publikum bliver man inviteret indenfor og med på rejsen, mens gamle numre hives frem fra gemmerne og bliver nyfortolket ud fra ideen om genbrug.
En smuk og gennemført scenografi inviterer os ind i musikkens verden, hvor man bliver akkompagneret af et kompetent band samt dygtige solister, dansere og et kor, der alle emmer af professionalisme, hvilket er et kæmpeplus, når det kommer til en skoleforestilling.
Gennemtænkt genbrug
Forestillingen starter med et simpelt spotlight, mens tonerne fra en bas bryder ud af mørket. Dette er optakten til første sang, en simpel men effektiv nyfortolkning af den klassiske Leonard Cohen-sang First We Take Manhattan. Denne sang er en smuk og flerstemmig start på en fantastisk teaterkoncert, der samtidig bringer minderne tilbage til tidligere produktioner fra Aalborg Katedralskole, blandt andet teaterkoncerten fra 2016, der havde titlen “First we take Manhattan, then we take Berlin, New York, London…”
Her kan man kun bifalde skolens musiklærere, som har fået ideen og produceret dette års teaterkoncert, for recycle-aspektet er gennemtænkt, da det ikke kun er åbningsnummeret, der bringer tankerne hen på tidligere teaterkoncerter. Faktisk er flere af sangene fra dette års produktion til at finde i programmer fra tidligere års teaterkoncerter, men her sat sammen i en ny original genbrugsblanding.
Små kiks og oppustelige flamingoer
Gennem den knap halvanden time, som stykket varer kan man ikke lade være med at nikke med på beatet til de meget forskelligartede, men samtidig helt fantastiske numre som fx Eurythmics-hittet Missionary Man eller Depeche Modes tidsløse klassiker Personal Jesus.
Til trods for den fantastiske produktion var der undervejs nogle små tekniske problemer, der trak fra helhedsoplevelsen af Rewind, Recycle, Replay, men som der i de efterfølgende blev rettet op på. Solisterne blev til tider overdøvet af koret og/eller bandet, hvilket var ganske ærgerligt, men måske også forventeligt i en skoleproduktion. Samtidigt kunne der godt bruges lidt opstramning mellem sangene og sceneskift – dog trækker det kun lidt fra helhedsoplevelsen, da humoren og sangene hurtigt trækker os tilbage i det som det jo primært handler om.
Smilet bryder frem på læberne, da tonerne af C. V. Jørgensen-klassikeren Costa del Sol bryder ud, mens scenen pludseligt bliver forvandlet til et ferieparadis med oppustelige flamingoer, hula-hula-piger og kolde drinks i skyggen fra en parasol. Denne ændring af scenografien og stemning ved hjælp af simple rekvisitter – noget der sker flere gange gennem teaterkoncerten – kan man kun rose og glæde sig over.
Igen og igen
Hvis man ser bort fra en normal nervøsitet, tekniske problemer og enkelte småfejl ved premieren, så viser de efterfølgende forestillinger, hvor flot Aalborg Katedralskole anno 2020 kan fremvise en gennemkoreograferet og helt igennem godt sunget og velspillet koncert, hvor man som publikum sidder tilbage med lysten til at trykke rewind og replay for at opleve produktionen igen og igen.