Ikon for søg
BiologiA-elever i rette element
Nyheder

Nyheder

Biologi A-elever i rette element

Bål og skumfiduser, en rask dukkert i Limfjorden, lækker vegetarmad og en hel masse NATUR var noget af det 3.z blev udsat for, da de torsdag den 10. september - lørdag den 12. september var på felttur til Ertebølle Strand.

At det var en studieretning med biologi A skinnede tydeligt igennem i elevernes entusiasme. Hver eneste strandplante blev vendt på kryds og tværs, fotograferet og artsbestemt, diverse ukendte dyr fra Limfjordens dyb blev fisket op og studeret, og på den sidste dag nåede vi at tjekke de fælder, vi havde sat, hvor den sidste energi blev brugt til at nærstudere biller, myrer, edderkopper og krebsdyr.

Indimellem de faglige opgaver blev tiden fyldt godt ud med ren hygge, gåture, træningsprogrammer, badeture i fjorden og stopdans - alt sammen selvfølgelig under corona-sikre forhold.