Ikon for søg
Forældreaften
Nyheder

Nyheder

Forældreaften

Aalborg Katedralskole havde inviteret til forældremøde for 1.g-klasserne onsdag den 24. november og torsdag den 25. november. Aftenen begyndte i Multisalen i bygning G, hvor Rektor Christian Warming bød de mange forældre velkommen og kom blandt andet ind på skolens liv, aflysning af timer og flyt af timer med kort varsel, forventninger til eleverne, og skolens holdning til fravær. Karakterer og forældres ret i forhold til at kigge med, når deres børn er under/over 18 år blev også berørt.

Studievejlederen havde også ordet og fortalte om de mange opgaver, studievejledningen varetager med henblik på at give eleverne så gode 3 år på skolen som muligt.

1.m samt musik C-eleverne ved musiklærer Inge Juul stod for det musiske indslag onsdag. Torsdag var det musiklærer Allan Juul og eleverne fra 1.d og 1.b samt elever fra musik C, der var på podiet.

Aftenen fortsatte i stamklasserne efter forældrene havde været på skolerundvisning sammen med nogle af klassens lærere.

Sidste del af programmet, der foregik i stamklasserne, var planlagt af klassens lærere og elever i fællesskab og omfattede fx orienterende indslag, quiz, kaffe og kage.

Før vi fik set os om, nærmede klokken sig 22, og det var tid til at gå hjem – forhåbentlig med et godt indtryk af skolen, lærerne og klassen.

Forældre og elever i 1.y's klasseværelse til forældreaftenen