Ikon for søg
Danmarks bedste tyskelever går på Aalborg Katedralskole
Nyheder

Nyheder

Danmarks bedste tyskelever går på Aalborg Katedralskole

Torsdag den 30. marts var der finale i International Language Competition (ILC), Skandinaviens største sprogkonkurrence for grundskoler og gymnasier. Aalborg Katedralskole havde efter flotte resultater i tysk i både indledende runde og semifinalen kvalificeret sig til finalen på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Her var skolen repræsenteret af Freja Mamsen (1.b) (Fotoet: nr. 3 fra venstre), Anders Vagner (2.a) (Fotoet: nr. 2 fra venstre) og medrejsende heppekor, og efter en meget tæt dyst slog Katedralskole-eleverne modstanderne fra Gl. Hellerup Gymnasium i tredje ekstraspørgsmål, hvor de skulle komme med datoen for den tyske helligdag Reformationstag. Freja og Anders vandt udover medaljer og pokal også 6000 kr, som de deler med deres sproghold.

Vinderne. Anders (nr. 2 fra venstre) Freja (nr. 3 fra venstre).