Ikon for søg
1.ys besøg af forfatter i tre dage
Nyheder

Nyheder

1.ys besøg af forfatter i tre dage

I tre hele dage stod der kun dansk på 1.y’s skema, da dansklærer Stina Hvirring havde fået et legat til klassen fra Statens Kunstfond, som via ”Huskunstnerordningen” giver tilskud til unges møder med kunstnere i skolen.

Forfatter og journalist, Victor Boy Lindholm underviste under overskriften ”Den personlige stemme” klassen i de tre dage, og der var med forløbet lagt op til, at eleverne skulle arbejde kreativt og finde deres egen personlige stemme, sprog og udtryk i danskfaget. Dette blev bl.a. rammesat via forskellige skriveøvelser og prima vista læsninger af elevernes egne tekstproduktioner og der blev læst en masse nyere litteratur, som Victor havde udvalgt specielt til eleverne. Hele klassen fik desuden individuel skrivevejledning på deres egne tekstproduktioner med Victor.

Eleverne fik skriveøvelser, som havde små benspænd og under forskellige emner, fx natur og sport, og skulle også skrive videre på bogtitler, fx blev de bedt om at skrive en tekst med startsætningen ”Du fucker med mit hjerte nu”. Klassen brugte også skolens MakerSpace’ podcaststationer og eksperimenterede med den personlige stemme via oplæsning af egne tekstproduktioner.

Under de tre dage gik klassen ikke ned på god mad, idet Azzurra leverede pizzaer til frokost og Penny Lane leverede fastelavnsboller.

 

  • IMG 5537
  • IMG 5539
  • IMG 5540
  • IMG 5549
  • IMG 5551
  • IMG 5556
  • IMG 5569
  • IMG 5588
  • IMG 5590
  • IMG 5820
  • IMG 5821
  • IMG 7714
  • IMG 7720