Ikon for søg
Vinderen af årets humørlegat: Adam Kristensen, 3.y
Nyheder

Nyheder

Vinderen af årets humørlegat: Adam Kristensen, 3.y

Til dagens juleafslutning uddelte vi årets humørlegat fra Chr. 4 lauget, som går til en elev, som har bidraget ekstra meget til den fantastiske sociale stemning, som kendetegner Aalborg Katedralskole. Det er altid svært at vælge for legatudvalget, for der er så mange fortjente vindere, men i år gik den til Adam Javanshir Hanefelt Kristensen fra 3.y!
Adam får legatet på baggrund af følgende indstilling:
Adam har et helt specielt, godt humør og ikke mindst engagement. Uanset hvilken form for undervisning, eller hvornår på dagen, den forekommer, så finder Adam en positiv tilgang og ser altid læringspotentialet.
Han er en rigtig god kammerat med et stort overskud, rummelighed og med en social intelligens, der sjældent ses. Han har et skarpt blik for at inkludere alle i fællesskabet og sprede den gode stemning, og samtidigt har han altid overskud til at deltage i de mange aktiviteter på skolen, især musik og politik, som har bidraget til en både positiv og tryg kultur blandt eleverne.
Adam hilser altid personligt på, når en time begyndes og siger tak for timen, hvilket også skaber en god forbindelse mellem klasse og lærer. Adams positive tilgang smitter af og bidrager til en positiv læringskultur og godt socialt miljø på Aalborg Katedralskole.
Kæmpestort tillykke med det velfortjente legat, Adam!