Ikon for søg
De flotteste astrobilleder til fysikklubben!
Nyheder

Nyheder

De flotteste astrobilleder til fysikklubben!

Vejret blev alligevel godt til astrofoto i går aftes, så da skyerne endelig forsvandt kl 23, kunne vores frivillige fysikklub, Schrödingers Kat, tage de flotteste billeder af månen og et enkelt billede af triangulum galaxy (Trekantsgalaxen), som er 2,73 millioner lysår herfra, lavet ud fra kun 30 minutters data! Der var koldt og rim på græsset, så eleverne hentede sandwich til aften og lavede varm kakao for at holde varmen.Eleverne lærte selv at sætte teleskopet op, betjene det og få det til at følge jordens rotation. De brugte teknikken lucky-imaging til ud fra en video af månen at stacke de enkelte frames til et langt mere skarpt billede af den.