Reaktioner på fængslingen

Drengenes forældre, der havde troet på de mange forklaringer om, at de var til bridge og lign., havde ingen ide om modstandsaktiviteterne og var rystede over anholdelserne - det samme var rektor Galster, der straks blev orienteret om anholdelserne af politimesteren.

Dagen efter anholdelserne var ikke mindst klassekammeraterne til de arresterede chokerede over, at de kammerater, som de kendte så godt, havde øvet sabotage mod den tyske værnmagt, uden at nogen havde haft viden om det.

Det var ikke blot i hjemmene og på skolen at arrestationerne gav genlyd. Såvel i den legale som i den illegale presse blev drengenes aktiviteter og arrestationen af dem omtalt. De legale aviser tog naturligt nok afstand fra sabotagehandlingerne, der jo var i modstrid med den officielle samarbejdspolitik; ikke overraskende var landets nazistiske avis stærkt fordømmende såvel overfor Churchill-Klubben som overfor Aalborg Katedralskole. I de illegale blade var man selvfølgelig meget positive overfor klubbens sabotage, ligesom der kom private, positive reaktioner fra mange sider af landet til drengenes forældre og Katedralskolens rektor.

En anden måde at reagere på omtalen af Churchill-Klubbens sabotage kunne være at lade sig inspirere og selv yde modstand overfor den tyske besættelsesmagt. Det er dog svært at måle, om det netop var omtalen af Churchill-Klubben, der fik nogle til at kaste sig ud i modstandskampen, men der findes flere eksempler på, at modstandsfolk har set Churchill-Klubbens aktiviteter som et startskud til, at også andre i det danske samfund burde gribe til sabotage og ikke kun overlade den indtil da sporadiske modstand til en flok unge gymnasiedrenge.