Yduns historie

Elevforeningen Ydun blev stiftet i 1861 og tog navn efter gudinden Ydun, der vogtede æblerne, som gav aserne evig ungdom.

Medlemmerne mødtes hver lørdag aften for at læse selvskrevne digte for hinanden, holde foredrag, læse op af litterære værker og læse højt af foreningens avis, der kun udkom i et eksemplar.

Man havde desuden en omfattende korrespondance med elevforeninger fra andre gymnasier i Norden, hvor man blandt andet gjorde rede for foreningernes aktiviteter og udvekslede digte.

Ydun holdt også fester. Den årlige julefest, Soldet, daterer sig tilbage til de første år, Ydun eksisterede. Regninger for knuste glas tyder på, at det kunne gå festligt for sig, og der er eksempler på, at rektor overvejede at lukke Ydun, da festerne blev lidt for muntre i 1912. 

Alle elever i de to ældste klasser havde mulighed for at melde sig ind i foreningen, men der var sandsynligvis nogle, der ikke havde råd til medlemsskabet, fordi man skulle betale kontingent, ligesom der vankede bøder, hvis man ikke viste passende opførsel til møderne eller hvis man f.eks. ikke fik holdt de foredrag, som alle medlemmer var forpligtigede til. 

Fra 1903 blev der lagt mere vægt på de sociale aktiviteter i foreningen, men man holdt fortsat møde hver lørdag, hvor både indbudte lærere og foreningens medlemmer holdt foredrag. Udover foredragene, der godt kunne være seriøse - især nør det var lærere, der holdt dem - blev møderne efterhånden mere præget af humoristiske vers og tekster, hvor man gjorde grin med hinanden og ikke mindst lærerne. af og til var der også mere politiske emner på programmet, men det er ikke noget, der fylder meget i foreningens kilder.

I 1940’erne kan man se, at der blev afholdt færre møder i foreningen, men fra midten af 40’erne fyldte de politiske emner mere og man afholdt f.eks. også en paneldebat med repræsentanter for de politiske partier efterfulgt af et prøvevalg. Ydun holdt endvidere af og til musikarrangementer, amatørkonkurrencer og udstillinger

Fra 1903 kunne piger optages på Aalborg Katedralskole og de blev også hurtigt en integreret del af Ydun. Det var dog forholdsvis få piger, der var medlemmer, så de måtte tilbringe meget tid på dansegulvet til Ydunfesterne.

Et medlemskab af Ydun kunne være en god anledning for Katedralskoleelever til at få afprøvet sine forfatterevner og flere anerkendte digtere og forfattere startede karrieren i Yduns.

Da det blev økonomisk overkommeligt, begyndte man at trykke Yduns avis i flere eksemplarer og i dette skoleblad kunne man læse humoristiske indslag, små og store historier fra skolens liv samt enkelte mere debatskabende artikler. En af disse medførte i 1950, at rektor fyrede redaktionen, der havde trykt en artikel i bladet, som var meget kritisk overfor lærerne; endvidere krævede rektor, at den pågældende side blev revet ud af samtlige blade og brændt. Det gav Ydun omtale i de store landsdækkende aviser. 

Ved Yduns 100 års jubilæum i 1961 var man bekymrede for, om en sådan elevforening kunne leve endnu 100 år med den stigende individualisering og de mange fritidstilbud, der var kommet til unge mennesker.

Det viste sig da også i årene fremover, at Ydun først og fremmest virkede som et festudvalg, selv om man med jævne mellemrum prøvede at genoplive de mere kulturelle aktiviteter. Foreningens overskud blev f.eks. i begyndelsen af 80’erne brugt på fællestimearrangementer og andre tilbud for skolens elever, men som de skiftende bestyrelser for Ydun anførte i skolens årsskrifter, var der mange af de opgaver og aktiviteter, der tidligere havde karakteriseret Ydun, der var blevet overtaget af andre institutioner på skolen som f.eks. elevrådet, udvalg der arrangerede fællestimer mv.

Trods sin status som festudvalg, havde Ydun dog stadig karakter af en elevforening frem til begyndelsen af 1990’erne. På den årlige generalforsamling, hvortil alle skolens elever havde stemmeret, valgte man en bestyrelse, som planlagde festerne. 

I slutningen af 1990’erne blev Yduns bestyrelse afløst af et mere lukket udvalg, som selv udvælger nye medlemmer gennem optagelsesprøver og dermed blev foreningstraditionen med åbent medlemskab for alle elever og valg på generalforsamlingen opgivet.