Fysikolympiade
Fysikolympiade: Fysikolympiaden er en international konkurrence, der har eksisteret siden 1966. Danmark har deltaget siden 1995. De deltagende elever bliver i konkurrencen udfordret med svære opgaver inden for fysik, hvilket kræver, at man som deltager har flair for at gennemskue komplicerede problemstillinger og er fagligt kompetent og kreativ.
Konkurrencen begynder på nationalt niveau med en indledende national runde på de enkelte gymnasier efterfulgt af en finale på Niels Bohr Instituttet i København. Når finalen er afholdt, er 12 deltagere klar til at gå i fysik-træningslejr med henblik på at deltage i den internationale finale, der finder sted forskellige steder i verden fra år til år.
På http://www.fysikolympiade.dk/ kan du læse mere om de stillede opgaver, og om hvor olympiaden tidligere har været afholdt mv.
Kontaktperson: Fysiklærer Jacob Broe