Intra Lectio Menu
Når kunsten giver stof til ks-undervisningen
Nyheder

Når kunsten giver stof til ks-undervisningen

”Let’s Talk” er en kunstudstilling, der de næste 2 år kan ses på KUNSTEN i Aalborg. Udstillingen handler om fællesskab, om idealer og om samtale mellem mennesker. Via de udstillede kunstværker stilles der spørgsmål som fx: ”hvad er det ideelle?, hvem er det ideelt for?, hvad er den ideelle krop – før og nu? hvad er en familie?, hvad er med til at skabe vores identitet?

Alle spørgsmål er særdeles relevante for eleverne i hf-klasserne 1.p og 1.r at forholde sig til. Vi arbejder nemlig i øjeblikket med et tværfagligt projekt i KS (kultur- og samfundsfag), som handler om identitet og familie.

Begge klasser var derfor i dag på KUNSTEN for at se udstillingen sammen med deres ks-lærere i historie og samfundsfag: Rasmus Damkilde og Ulla Thomasen.

Vi håber, at eleverne gennem den pædagogisk tilrettelagte udstilling, fik nye perspektiver på, hvem de er. Ligeledes at de gennem samtalen om de forskellige malerier blev udfordret på deres gængse opfattelse af kunst, og hvad mødet mellem kunst og mennesker kan bidrage med – specielt i forhold til de emner omkring sundhed, identitet og familie, som vi i øjeblikket arbejder med i ks-undervisningen.