Aalborg Katedralskole fejrer Danmarks befrielse
Nyheder

Nyheder

Pressemeddelelse:
Aalborg Katedralskole fejrer Danmarks befrielse

For Aalborg Katedralskole vil Danmarks befrielse den 5. maj altid være en dag, som vi husker. Vores skole kom til at spille en helt speciel rolle i modstandskampen, og befrielsesdagen giver derfor anledning til at mindes dem, der satte livet på spil og dem, der mistede det.

I år er det 75 år siden Danmark blev befriet, og Aalborg Katedralskole har valgt at markere dagen med et lille event.

Program for den 5. maj

Kl. 09.30: Dannebrog hejses i skolegården. Livestreames på facebook.com/AalborgKatedralskole 

 Kl. 09.31: Rektor Christian Warming introducerer dagens event ved flagstangen i skolegården. Livestreames på facebook.com/AalborgKatedralskole 

Kl. 09.34: Eleverne Matilde Roesdahl og Malene Helmer, begge fra 3.b, holder tale i skolegården uden for hoveddøren i A-bygningen. Talen er centeret om begrebet frihed og kobler befrielsen og den aktuelle situation med Corona. Livestreames på facebook.com/AalborgKatedralskole 

Kl. 09:37: Elevrådsformand Frederik Bonderup Bech, 3.y, lægger krans ved mindetavlen i bygning A over de 16 faldne fra besættelsestiden med tilknytning til Aalborg Katedralskole. Den ene af dem, Frode Vesterby, faldt på besættelsesdagen den 9. april 1945. Frode Vesterby havde realeksamen fra Aalborg Katedralskole i 1938. Livestreames på facebook.com/AalborgKatedralskole 

Kl. 09.40: Videooptagelse af musikelever der synger ”Danmark Frit - En Lærke Letted”. Tekst: Mads Nielsen 1945. Melodi: Math. Christensen 1945. Videoen kan ses på facebook.com/AalborgKatedralskole.

Kontaktperson for nærmere oplysninger: Christian Ifversen, mobil: 61 46 17 07

 

Den 4. maj.

 "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Sådan lød det i radioen den 4. maj 1945. Mørklægningsgardinerne blev revet ned og de, der havde stearinlys, satte lys i vinduerne.

Aalborg Katedralskole holder traditionen i hævd og sætter lys i alle vinduer den 4. maj om aftenen i bygning A.

Hvis man går forbi Aalborg Katedralskole for at se lysene i vinduerne, kan man samtidig benytte lejligheden til at følge vores lille ”sammen - hver for sig” byvandring i Aalborg, Her kan interesserede følge Churchill-klubbens medrivende historie på:

https://katedralskolen.dk/nyheder/2020/maj/aalborg-byvandring-i-churchill-klubbens-fodspor/

Aalborg Katedralskole-drengene fra Churchill-klubben blev med deres sabotagehandlinger spydspids for modstandskampen under 2. Verdenskrig.

 Yderligere information om Aalborg Katedralskole og besættelsestiden

 

Aalborg Katedralskole og den tyske besættelse

Af Lektor Dorte Christensen, Aalborg Katedralskole

Aalborg Katedralskole kom til at spille en helt speciel rolle i modstandskampen under besættelsen.

I 1930’erne havde det ikke ligget i kortene, at Aalborg Katedralskole skulle blive spydspids i modstandskampen i stærk kontrast til kongens og regeringens påbud. Skolens elever kom fortrinsvis fra mere velstillede og ofte konservative miljøer og sammen med en skolekultur, der var præget af traditioner og værdier, var der ikke umiddelbart meget oprørspotentiale. Men unge finder sig ikke nødvendigvis i tingenes tilstand, og Aalborg Katedralskole var, som digteren Morten Nielsen fremhævede, i flere af sine prosatekster en helle, hvor man frit kunne afprøve tanker og ideer, selv om de ikke var mainstream.

I skolebladet kunne man således i 1930’ere læse socialistiske indlæg, synspunkter med unge konservatives flirten med højreradikale tendenser og også begejstrede nazistiske synspunkter. Der var forbløffende højt til loftet, og Aalborg Katedralskole rustede de unge til at danne sig sin egen mening – dog forlangte de unge dokumentation og argumentation af hinanden, og her kom nazisterne til kort. Da besættelsen kom, var der imidlertid kun en enkelt nazisympatisør tilbage, som følte sig så mobbet, at der blev klaget til besættelsesmagten over det.

I foråret 1942 blev en gruppe af skolens elever i alderen 14 til 17 år arresteret for sabotagehandlinger og idømt fængselsstraffe – den 14 årige fik dog ikke fængselsstraf, men blev fjernet fra hjemmet. Det sendte en chokbølge gennem skolen og samfundet.

Da de unge fra Churchill-klubben blev arresteret, var det kulminationen på en frustration, der havde luret på skolen siden 9. april 1940. Den dag mistede 16 soldater livet i Sønderjylland, og Frode Vesterby, som havde taget realeksamen i 1938 på Aalborg Katedralskole, var blandt dem. Mange på skolen følte vrede over, at den danske regering valgte at samarbejde med besættelsesmagten, og at det tillige gjorde Frodes død helt meningsløs. Der spredte sig en stemning på skolen, som gik helt ud til grænsen af passiv modstand.

I foråret 1941 blev en elev således tvunget til at give en officiel undskyldning til den tyske kommandant, fordi han spyttede, da han gik forbi det tyske hovedkvarter, og der blev fremsat trusler om at lukke skolen.

Samtidig blev der af og til indkvarteret tyske soldater i gymnastiksalen, hvilket førte til yderligere konfrontationer, og en national sindet og antinazistisk rektor holdt passionerede taler med betoning af dansk heltemod og modstand, så jorden var gødet for, at det netop blev Aalborg Katedralskole, som kom til at huse en af landet første organiserede sabotagegrupper.

Da Churchill-klubben blev arresteret i foråret 1942 blev myndighederne pålagt at give rektor Galster ansvaret for radikaliseringen af skolen, så han blev sendt på tvungen orlov og påbudt at flytte fra byen. Det skabte dog ikke mere ro på skolen – tværtimod var der mange flere, som efterfølgende tog aktiv del i modstanden.

Churchill-klubbens bedrifter kom på dagsorden mange steder. Det officielle Danmark med medier og byrådet i spidsen tog naturligvis stærk afstand fra handlingerne, mens drengene blev hyldet i undergrundspressen og i befolkningen blandt modstandere af samarbejdspolitikken. Selv om bedrifterne sjældent levede op til de vidtløftige fortællinger om drengesabotørerne, fik de en moralsk betydning, så mange fik det ekstra skub til at engagere sig i den voksende modstandsbevægelse.

Den unge digter Morten Nielsen, der selv var aktiv i modstandsbevægelsen, følte sig tæt knyttet til sin gamle skole, så han fortalte som mange andre begejstret om Churchill-klubbens meriter blandt andet til sin gode ven Halfdan Rasmussen, dog med digteriske overdrivelser.

Da statsminister Buhl i september 1942 holdt sin antisabotagetale med opfordring om at hjælpe myndighederne med at få sat en stopper for forbrydelserne mod værnemagten, fordi det satte samarbejdspolitikken på spil, var der også en pegefinger til den urolige skole i Nordjylland. I talen var der en appel til dem, der havde med unge at gøre, om at de skulle gøre en ihærdig indsats for at forhindre, at unge lavede sabotage. Her havde statsministeren efter al sandsynlighed Aalborg Katedralskole i tankerne, fordi det her var blevet tydeligt, hvad de unge kunne finde på for at modarbejde tyskerne og samarbejdspolitikken.

Aalborg Katedralskole var kommet på landkortet, og da rektor Galster vendte hjem til skolen efter befrielsen, var der et helt kompagni af modstandsfolk, der bød ham velkommen. Det var både lærere, en konstitueret rektor og adskillige elever, som havde deltaget i modstandskampen og sat livet på spil. En af de tidligere Katedralskoleelever, der mistede livet, var Morten Nielsen. Hans liv og død blev et symbol på besættelsestidens destruktionsgeneration, som han kaldte den, og hans digte lever videre med sine præcise ord om mennesker præget af sårbarhed og kærlighed i en fragmenteret og usikker verden.

Uanset om man i dag, hører til dem, der anser samarbejdspolitikken for at være fornuftig eller ej, er der grund til at mindes dem fra Katedralskolen, som satte livet på spil og dem, som mistede det. Det er altid let at være bagklog, men de folk, der gik foran vidste lige så lidt, som vi gør i dag, om hvad der ligger i fremtiden. Når vi nu ikke ved noget om, hvornår man kan vende tilbage til normale tilstande, kan vi varme os ved den glæde, som spredte sig ikke blot her på skolen, men overalt i samfundet for 75 år siden.