Kampen om historien
Kampen om historien

Kampen om historien

Efter befrielsen var holdningen generelt, at den danske modstandsbevægelse og sabotører som Churchill-Klubben havde reddet den danske ære ved at bringe Danmark ind i den række af nationer, der kæmpede mod den tyske værnemagt.

Disse holdninger kom også meget tydeligt frem på Aalborg Katedralskole, hvor både Churchill-Klubben og de øvrige aktive i modstandsbevægelsen fra skolen, blev hyldet og deres indsats blev en del af skolens kollektive erindring. Holdningen til samarbejdspolitikken var også klar – der var ikke megen respekt for de politikere, der efter manges mening havde ført en alt for fej og eftergivende politik, hvorved den danske ære og stolthed havde lidt et knæk.

Siden er der gennem årene kommet et mere nuanceret syn på betydningen af den danske modstandsbevægelse, der er blevet belyst gennem såvel forskning, som litteratur og spillefilm. Historiske undersøgelser har stillet spørgsmål ved effekten af sabotageaktionerne og flere film har rokket ved heroiseringen af de danske frihedskæmpere.

De danske modstandsfolk er dog stadig kilde til fascination - og de dilemmaer, som man måtte forholde sig til i besættelsestiden, giver stadig stof til gode historier og dramaer. Men giver f.eks. filmene et sandfærdigt billede af virkeligheden?

Der har også været flere filmfolk, der har interesseret sig for den gode historie om drengene fra Katedralskolen og filmen ’Drengene fra Sct. Petri’ har mange lighedstræk med de beskrivelser, som en af Churchill-Klubbens medlemmer, Knud Pedersens, har lavet og instruktøren, Søren Kragh-Jacobsen, henviser også selv til Aalborgdrengenes modstandsarbejde som inspiration for filmen. Men der er også mange ting i ’Drengene fra Sct. Petri’, som ikke stemmer overens med den originale historie. Dilemmaet er her, som i mange andre beskrivelser af modstandsbevægelsen: hvad er den sande historie om modstandsbevægelsen og dens betydning?