Churchill 1
Churchill 1

Churchill-klubben

Churchill-Klubben blev dannet lige før jul i 1941 af en gruppe drenge, hvoraf de fleste gik på Aalborg Katedralskole. Drengene var samlet for at forberede klassens juleafslutning, da de begyndte at tale om den tyske besættelse. De blev enige om, at det måtte være på tide, at give tyskerne modstand og modarbejde den danske samarbejdspolitik Man ville lave forskellige aktioner rettet mod tyskerne, så man kunne fremkalde en situation, som kunne få den danske samarbejdspolitik til at bryde sammen. Man ville gerne opnå en situation som i Norge med klar modstand mod besættelsesmagten.

Læs mere om starten på Churchill-Klubben

Helligåndsklostret i Aalborg, hvor Churchill-klubben holdt deres møder og gemte deres våben. Denne gavl på klostret kendes også fra Aalborg Katedralskoles logo, fordi skolen boede på klostret frem til 1848. Foto: Jens Kristensen

Churchill-Klubbens aktiviteter

Churchill-Klubbens aktiviteter bestod i starten mest i at ødelægge tyske skilte, fabrikere og uddele illegale løbesedler samt male hagekors med pile på spidserne, for at lave et "modsymbol" på hagekorset - dette "logo" for klubben blev malet på tyske biler, på plankeværker og forretninger, der handlede med tyskerne. Senere gik man videre og stjal våben fra tyskerne - typisk fra garderoberne på byens restauranter og konditorier - man ødelagde og satte ild til tyske biler, brændte jernbanevogne og man lavede sabotage mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne - de såkaldte værnemagere. Churchill-Klubben lavede ikke aktiviteter, hvor der skete dødsfald eller alvorlig personskade, selv om man i nogle tilfælde faktisk var bevæbnet og havde aftalt brug af våben, hvis man skulle blive opdaget.

Læs mere om Churchill-Klubbens aktiviteter.

Gruppens aktiviteter var forholdsvis begrænsede og generede kun tyskerne i mindre grad, men da det var nogle af de første sabotagehandlinger i Danmark, fik Churchill-Klubben alligevel stor opmærksom såvel i samtiden som i eftertiden. Klubbens aktiviteter fik ikke den ønskede effekt med samarbejdspolitikkens sammenbrud - dette skete først 29. august 1943, men mange fandt det alligevel tankevækkende, at det var en flok drenge, der formåede at udfordre tyskerne. Afsløringen af disse drengesabotører kunne derved også medvirke til at flere danskere mere tydeligt kom i opposition til tyskerne.

 

Tilfangetagelsen af Churchill-Klubben

Da Churchill-Klubben blev fanget af det danske politi i maj 1942, kom det som et stort chok såvel for deres familier som for skolekammerater og de ansatte på Aalborg Katedralskole. Der var i forbindelse med retssagen stor bekymring for, om drengenes sag ville blive overtaget at tyskerne, hvilket ville betyde meget alvorlige straffe til dem, eller om de kunne dømmes af de danske domstole og dermed få en mere mild dom. Den endte med, at det blev de danske domstole der dømte drengene og dommene blev fra 1 ½ til 5 års fængsel. Man kan kun gætte på, hvor lange straffe, de ville have fået, hvis de var blevet dømt af tyskerne - nogle "drenge-sabotører" fra Odense, der kontakt til Churchill-Klubben, blev arresteret senere og de blev alle sendt til Tyskland for at afsone deres domme. De danske myndigheder fik dog en udleveringsaftale med Tyskland, så de fik lov at afsone en del af straffen i danske fængsler.

De fleste af drengene blev sendt til statsfængslet i Nyborg for at afsone straffen, men tre af drengene forblev indsat i arresten i Aalborg, hvor de savede en af cellens tremmer over, så de kunne stikke af om natten og fortsætte med at lave sabotage. De blev dømt af en krigsret og fik så lange straffe som 5, 15 og 20 års fængsel, hvoraf de første 6 måneder blev afsonet i Tyskland, så det var ikke ubegrundet, at man frygtede for at alle drengene skulle blive overgivet til tyskerne. '

Læs mere om afsløringen af Churchill-Klubben og den efterfølgende retssag

 

Churchill-Klubben i fængsel

Ifølge beskrivelser, lavet i sommerferien efter befrielsen af en af de indsatte drenge, Knud Pedersens, fremstår det som om drengenes første del af fængselstiden indimellem var næsten munter og uden frygt for de domme, der ventede. Senere gik alvoren dog op for dem, da tidspunktet for domsafsigelsen nærmede sig og nervøsiteten for, om sagen skulle blive overtaget af tyskerne meldte sig. I den forbindelse begyndte drengene at lave planer for, hvordan de kunne flygte fra arresten i Aalborg. Da de fleste af dem efter domsafsigelsen blev sendt til Nyborg Statsfængsel for at afsone straffen, blev fængselslivet, som det fremgår af Knud Pedersens breve fra fængslet, mere præget af kedsommelig rutine og lejlighedsvis en mere apatisk stemning.

Læs mere om drengenes oplevelse af fængselstiden

 

Udflugter fra fængslet

Særlig bemærkelsesværdigt er det dog, at Churchill-Klubbens Brønderslevafdeling, der blev tilbage for at afsone straffen i arresten i Aalborg fik indsmuglet en klinge til en nedstryger i et blad. Derefter kunne de om aftenen med meget besvær få savet en af tremmerne over i cellevinduet og de to mindste kunne krybe ud og fortsætte sabotageaktionerne. De besøgte også familien og ved en enkelt lejlighed gik de sågar i biografen, fordi de var nødt til at vente til det var tilstrækkeligt mørkt, før de vovede sig ud på byens gader.

Læs mere om de fængslede drenges natlige udflugter