Ikon for søg
Strikke- og Hækleklub
Strikke- og Hækleklub

Strikke- og hækleklub

På Aalborg Katedralskole har vi en strikke- og hækleklub. I klubben kan du altid møde op, og du behøver hverken at være en garvet strikker, hækler eller at have broderet i årevis. Du kan være med som helt nybegynder - også selvom du ikke ejer et eneste redskab. Man behøver heller ikke kun at have interesse i at strikke, hækle eller brodere. Hvis du er mega sej til fingerstrik eller lignende, er du også meget mere end velkommen.

Strikke- og hækleklubben bliver, ligesom mange andre klubber og frivillige aktiviteter, afholdt på skolen. Strikke- og hækleklubben finder sted hver anden tirsdag. Det er tirsdage i de lige uger (altså fx. 36, 38 osv.) Man vil altid kunne se, hvilket ugenummer det er lectio, og strikke- og hækleklubben vil desuden også fremgå som en note i skemaet.

Strikke- og hækleklubben er ikke en klub, man skal optages i, men derimod en klub som du bare møder op til. Du kan vælge at møde op hver eneste gang eller kun en gang imellem, når det lige passer ind, om det så er kun én enkelt gang eller hver gang.

I år er det Frederikke Hoxer, 3.y, Ida Mose Nielsen, 2.y og Jeanne Johansen, 2.y som er ansvarlige for strikke-, hækle- og hyggeriet.

Vi har en Facebook-gruppe, som man kan melde sig ind i for at få nyheder og info om strikke- og hækleklubben. Den hedder “Strikke- og hækleklubben på Aalborg Katedralskole”.

Så hvis du kan lide at brodere, hækle, strikke, knytte eller bare hygge, så bør du overveje at komme på besøg og finde ud af om det er noget for dig ;)

Vi glæder os til at se jer!